27.02.2010

talenter

jeg er allerbedst til at have det sjovt og hyggeligt med søde mennesker. jeg er også god til at lave chili con carne, gætte folks skostørrelse og glædes over små ting i livet f.eks. egern og grødis på søerne.

fin, fin amagerkansk grødis

de ting jeg er bedst til, er som regel de ting jeg bedst kan lide.

blandt andet er jeg ret god til tetris. jeg har i det hele taget en kikset kærlighed til alle slags puzzle-tænke-samle-spil. også sudokuer, krydsogtværser, puslespil og meget andet.
jeg har f.eks. engang fået et ret voldsomt hekseskud af at sidde en hel nat på en triptrapstol og lægge et puslespil med tusind brikker. det bedste jeg ved er at koncentrere mig helt vildt om at få ting til at hænge sammen.

yndlingshobby

jeg er også et kolossalt nysgerrigt menneske, og jeg synes, at næsten alting er spændende. jeg kan få timer til at gå med at læse om kryptozoologi, genetiske mutationer, fascinerende syndromer og fremmede destinationer på wikipedia. jeg tager min nysgerrighed med mig på arbejde, og jeg synes næsten altid, at det jeg arbejder med, er det mest fascinerende i hele verden.

bigfoot - en kryptozoologisk superstjerne

på mine uddannelser har jeg lært en masse ting, som du kan læse om i mit cv. men jeg har især lært én ting. jeg har lært at indtage og omsætte store mængder viden på kort tid. det er ret svært at skrive på et cv, men det er alligevel måske det allervigtigste.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar